Billede beskrivelse

Kommune vil have ideer til bymidte

Mulighed for at give sit besyv med tre dage i uge 8

09. februar 2023 kl. 12.25

NYKØBING:  Vil borgerne være med til at byforny Nykøbing? Nu inviterer Morsø Kommune alle interesserede til at dele deres tanker med en medarbejder i uge 8 på Pakhustorvet. Man kan også bare kigge forbi det hvide telt, som bliver opstillet på Pakhustorvet 22.-24. februar og blive inspireret eller skrive sine idéer ned og så smutte igen. 

Der er åbent på forskellige tidspunkter, så alle har mulighed for at kigge forbi. Det drejer sig om følgende dage og tidspunkter: Onsdag 22. februar kl. 9-12, torsdag 23. februar kl. 15-17 og fredag 24. februar kl. 17-20.

Se også
Penge til at forny Nykøbing

Morsø Kommune holder disse ’drop-in byfornyelsesmøder’ i forbindelsen med arbejdet omkring at udvikle bymidten over de kommende år. Det drejer sig om udearealer mellem havnen og Algade.

Byfornyelsen går i gang til efteråret, og der er p.t. afsat 1,5 millioner kroner. Midlerne er delvist finansieret af staten og kommunen.

Morsø Kommune siger i en pressemeddelelse, at man håber, rigtig mange vil kigge forbi og komme med input til det videre arbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste