Billede beskrivelse

Kørte væk da cykel væltede: Efterlyser fører af lille grå bil

En cyklist væltede torsdag og slog hovedet, da en mindre bil drejede til højre - nu vil politiet gerne tale med bilisten

24. februar 2023 kl. 09.29

NYKØBING: Torsdag kl. 13:56 skete et færdselsuheld på Grønnegade i Nykøbing.

En cyklist kom kørende i nordøstlig retning af Grønnegade, da en medkørende personbil drejede til højre ved sidevejen mellem Grønnegade 7 og Daghus Morsø.

I forbindelse med bilens højresving væltede cyklisten og slog hovedet. Bilen fortsatte dog uden at give sig til kende.

Cyklisten slap uden alvorlige skader, men politiet efterlyser nu bilisten, som kørte i en mindre, mørkegrå personbil.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste