Overvågningskameraet i den nye butik fangede tyven i færd med at forsyne sig fra køledisken. Foto: Henrik Bo
Kødtyv tog til åbningsweekend i ny Rema 1000
Tyven forsynede sig af kød fra køledisken, men glemte at betale ved kasselinjen
THISTED: Der var ganske travlt, da den nye Rema 1000 i Vilsund slog dørene op i sidste uge.
Desværre var en butikstyv også taget til åbningsweekend i den nye forretning. Det oplyser lokalpolitiet i Thisted.
I løbet af søndagen fangede butikkens overvågningskameraer en person, der forsynede sig med kød i køledisken. Da vedkommende efterfølgende forlod stedet, var det uden at betale for kødet ved kasselinjen.
Anmeldelsen af tyveriet faldt først torsdag, hvor man opdagede tyveriet ved gennemgang af overvågningskameraerne.