Billede beskrivelse

Knud Sørensen er død

Digteren, der blev morsingbo, blev 94 år

27. september 2022 kl. 14.27
Opdateret kl. 16.26

MORS: Forfatteren Knud Sørensen er død, 94 år. Det oplyser hans søn, der har tilføjet, at Knud Sørensen døde mandag efter længere tids svaghed og sygdom. 

Formanden for Morsø Kunstforening, Niels Otto Degn, siger, at han besøgte Knud Sørensen så sent som torsdag i sidste uge.

-  Da lå han på afklaringscentret i Øster Jølby, efter at han var faldet og havde brækket armen. Han var meget svag, men hovedet fejlede ikke noget. Det er trist og uvirkeligt at forestille sig kulturlivet på Mors uden ham. Han var enestående, og han var sammen med maleren Preben Wølck manden, der grundlagde Morsø Kunstforening af 1961, siger Niels Otto Degn.

Knud Sørensen var født i Hjørring og uddannede sig til landinspektør på Landbohøjskolen i København. I 1958 købte han en landinspektørforretning i Nykøbing og flyttede til byen sammen med sin kone og to børn. 

Det var dette arbejde, som inspirerede ham til at skrive digte og siden noveller, romaner og essays om livsvilkårene på landet. Fra 1984 helligede han sig skriveri og foredragsvirksomhed på fuld tid. 

Efter at have mistet sin kone i 2005 boede Knud Sørensen alene i huset på Skjelholmvej i Nykøbing, hvorfra der med mellemrum kom nye digtsamlinger med naturen som tema. Den seneste, "Gemmebogen", udkom i 2021. 

Knud Sørensen modtog et hav af priser for sit forfatterskab. Blandt andet Det Danske Akademis Store Pris i 2014. Han var ved sin død nomineret til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, som uddeles torsdag i denne uge. 

Billede beskrivelse
Se også
De vil selv, de digte. 93-årige Knud Sørensen bliver ved med at ville os noget
Se også
Nordjyskes anmelder er begejstret: 93-årig digter fra Mors er i topform
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste