Billede beskrivelse

Klaus siger farvel efter 25 år: Blev overrasket af særlig hæder

25. marts 2024 kl. 14.02

Ved Dansk Styrkeløft Forbunds repræsentantskabsmøde i Odense trådte Thisted Vægttrænings Forenings og Dansk Styrkeløft Forbunds formand Klaus Brostrøm tilbage efter samlet set mere end 25 år i spidsen for Dansk Styrkeløft Forbund.

Og ud over den hæder og anerkendelse, han modtog af forbundet, ventede der Brostrøm en gedigen overraskelse i form af en uventet gæst. Hans Natorp, formand for Danmarks Idræts Forbund (DIF), havde nemlig taget turen til Odense for at deltage i et af “sine” mere end 60 specialforbunds repræsentantskabsmøde- og det skyldtes én særlig person, Klaus Brostrøm.

DIF formanden fik umiddelbart før frokostpausen ordet, uden for dagsordenen, og holdt en tale til Klaus Brostrøm, hvor han fortalte om den betydning, Klaus Brostrøm har haft for ikke bare Dansk Styrkeløft Forbund, men også qua sit nationale og internationale virke, Danmarks Idrætsforbund.

Det var endog meget smukke ord og anekdoter om bl.a. kaffe i Brostrøms have i Thisted fra DIF formanden til den afgående DSF formand. Hans Natorp afsluttede sin tale med at overrække den højeste udmærkelse, som kun er de få forunder: Nemlig DIFs hæderstegn - DIF’s hæderstegn med ordene “mere end velfortjent”.

For de, som kender Klaus Brostrøm og er vidende om hans indsats og betydning, er det ikke så overraskende endda. Og for alle andre er det nu slået fast med syvtommersøm (et hæderstegn fæstnet med en nål på brystet), at Klaus Brostrøm nu officielt er én af Dansk Idræts koryfæer - nu og i al fremtid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste