Billede beskrivelse

Kendt band spiller spritnye sange i kystby

31. august 2024 kl. 12.15

HANSTHOLM: 12. september kan beboere i Hanstholm og omegn se frem til et brag af en koncert, når Simon Kvamms band Hugorm slår sig løs med sange fra deres nye album.

Hugorm har de seneste år arbejdet på albummet Drømmehug, og det er endeligt færdigt.

Det får borgerne i byen glæde af, når bandet afholder øvekoncert 12. september klokken 21.00 på Hanstholm Madbar. Det skriver de på Facebook, hvor de også overleverer en besked fra bandet selv.

En del af sangene er skrevet i Hanstholm, hvor bandet jævnligt har indlogeret sig, når de skulle arbejde på de nye sange. Derfor vil de gerne afholde en slags "pre-release" på de nye sange.

Du skal dog skynde dig. Billetterne bliver sat til salg lørdag 31. august klokken 13.00 på madbarens hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste