Billede beskrivelse

Kæmpetrampolin og professor rykker indtager scenen

28. september 2023 kl. 12.00

I oktober rykker en specialbygget trampolin ind i Morsø Teater til en akrobatisk forestilling om tyngdekraften

Det prisvindende kompagni, Recoil Performance Group, rykker i uge 41 ind i Morsø Teater med en kæmpe, specialbygget trampolin og en stor-skala koreografisk, fysisk og musikalsk danseforestilling om tyngdekraften.

Et vildt værk, der forener videnskab med dansere/akrobater, der svæver i luften, kravler på væggene, falder fra store højder og svæver på plads igen, og som spiller to offentlige forestillinger den 9. og 11. oktober klokken 19.30.

Billede beskrivelse

Professor med sciencetalk

Forestillingen indledes med en 30 minutters engageret science-talk ved professor Marianne Vestergaard fra Niels Bohr Instituttet. Hun forsker i fjerne galakser og universets sorte huller og vil hjælpe publikum på plads med de grundlæggende begreber om tyngdekraften og fortælle om, hvordan vi mennesker påvirkes af det store univers, der omgiver os.

Alt sammen som en introduktion til, hvordan tyngdekraften indvirker på den efterfølgende forestilling.

- ”Act of Gravity” er en stor satsning for os. Vi har ønsket at tilbyde lukkede forestillinger til skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, så de unge kan få en flot oplevelse og samtidig opleve naturvidenskaben med både sanser og intellekt. Og så er den selvfølgelig også købt til at spille offentligt for alle interesserede, siger teaterdirektør Gitta Malling.

Er der flere skoler, som kunne være interesserede i forestillingen, er de velkomne til at henvende sig til Limfjordsteatret.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste