Billede beskrivelse

Indbringende triumf for morsingbo

Golfspilleren Sofie Kibsgaard Nielsen hentede søndag aften sin første sejr som professionel

13. februar 2023 kl. 15.30
Opdateret kl. 17.47

NYKØBING: Golfspilleren Sofie Kibsgaard Nielsen fra Mors blev sent søndag aften 135.000 kroner rigere.

Morsingboen hentede karrierens første sejr som professionel, da hun strøg til tops i den virtuelle golfturnering Next Golf Tour, der er blevet lanceret i år.

Med fire birdies på de sidste fem huller på Medinah-banen i USA endte Sofie Kibsgaard Nielsen i fem slag under par. Det samme gjorde amerikanske Tripp Kinney og svenske Rasmus Rosin, men morsingboen snuppede sejren og de 135.000 kroner, fordi hun havde den bedste score på de sidste ni huller.

Udover at være Sofie Kibsgaard Nielsens første sejr som professionel gjorde søndagens triumf også morsingboen til den første kvindelige vinder på Next Golf Tour, der spilles på en simulator, og som det danske firma Trackman står bag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste