Har du Mors’ skønneste mor?
En lokal butik har fået en mission. Mors’ mest fantastiske mor skal findes.
Imerco i Nykøbing Mors hylder Mors dag ved at kåre øens skønneste mor. Er det din mor? Så kan du indstille hende i butikken fra 1. maj – og vinder hun, bliver hun den heldige ejer af en skøn gave med forkælelse til en værdi af hele 2.500 kr.
Det skriver Imerco-butikken i en pressemeddelelse.
Mors dag markerer hvert år fejringen af alle de fantastiske mødre, der hver dag gør en verden til forskel i form af uvurderlig støtte og omsorg til deres børn. De fortjener en stor tak, og derfor går Imerco i Nykøbing Mors nu ind i jagten på at finde Mors’ skønneste mor, som får en ekstra stor tak i år. Er det din mor? Så er alt hvad du skal gøre at komme forbi butikken senest fredag 12. maj, hvor du nemt og hurtigt kan udfylde en blanket og dermed indstille din mor.
Lørdag 13. maj vil butikkens personale så læse alle indstillingerne igennem og finde øens skønneste mor. Er det din mor, vil du blive kontaktet, så du kan overdrage den store nyhed og tak til din mor dagen efter, på Mors dag, hvor du kan oplyse hende om, at hun, udover den flotte titel, kan komme ned i butikken og hente en gave fyldt med forkælelse til en samlet værdi af hele 2.500 kr.
Kom ned i Imerco i Nykøbing Mors senest fredag 12. maj, og indstil din mor, hvis du mener, at hun er øens skønneste mor. Vinderen kåres lørdag 13. maj, hvorefter indstilleren vil blive kontaktet, så personen kan overdrage nyheden og en stor tak til sin mor på Mors dag søndag den 14. maj.