Hans Pilgaard fortæller om sit eget møde med cancer
Kræftens Bekæmpelse Morsø Lokalforening inviterer til et personligt foredrag med Hans Pilgaard onsdag den 25. oktober kl. 19.00. Et foredrag, der tager udgangspunkt i Hans’ eget møde med den forbandede cancer.
Det fortæller Kræftens Bekæmpelse Morsø Lokalforening.
Det er en historie med op- og nedture, lys og mørke, men også med håb!
Det har været et forløb, hvor Hans opdagede, at han er meget heldigt stillet med venner og familie. For ingen skal stå alene med kræft - og ingen kan klare det uden at kunne læne sig op ad nogen undervejs.
Man får en aften sammen med udgangspunkt i Hans' historie, men hvor Hans også vil lægge op til en samtale om at være ramt, at være i mørket og alligevel finde lyset og få et glimt af de indpakkede gaver i livet.
Hans er en aktiv del af Kræftens Bekæmpelse, fordi han har som mål at huske folk på, at der altid er håb, at man skal læne sig op ad nogen undervejs, når man er bange og føler sig alene, at man skal huske den eller de pårørende - for det rammer ens nærmeste lige så hårdt.
Foredraget holdes i Midtmors Sport i Erslev.