Billede beskrivelse

3 sjove påskeoplevelser for familien nær dig

11. april 2025 kl. 14.03

Påsken er lige om hjørnet – og selvom det altid er hyggeligt med gækkebreve og chokoladeæg i lange baner, kan man jo ikke sidde og klippe påskekyllinger hele ferien.

Så hvorfor ikke komme op ad sofaen og få lidt frisk luft med nogle sjove påskeaktiviteter?

Her er tre idéer, der kan krydre påskeferien for både børn og voksne.

Påskepynt i Sillerslev

I Sillerslev har Kent Heltborg forvandlet byen og havnen til et lille påskeparadis – fyldt med farverig, hjemmelavet påskepynt i træ.

Og når I nu alligevel er der, hvorfor så ikke tage en tur på havnen, snuse lidt til foråret – og måske forkæle jer selv med en is, hvis solen kigger frem?

Billede beskrivelse

Blå blink og blomster i Jesperhus

Når Jesperhus Blomsterpark skyder den nye sæson i gang, bliver det alt andet end en stille start.

Billede beskrivelse

Her står dagen nemlig på både Morsø Garden, masser af blå blink og oplevelser for hele familien.

Falck rykker ind med brandbiler og ambulance, Region Nordjylland stiller med en paramedicinerbil – og så kigger Hjemmeværnet også forbi med udstyr og køretøjer.

Tid og sted

Tidspunkt: Lørdag den 12. april kl. 10.00

Adresse: Jesperhus Resort, Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors

Gråskæg i Thisted

I Thisted står påsken i børnenes tegn, når byens egen humørbombe, GråSkæg, rykker ind på Store Torv.

Billede beskrivelse

Her kan børnene få en tælleseddel til byens store påskeægsjagt, hvor de skal finde farverige æg i butikkernes vinduer.

Når jagten er fuldført, venter både diplom og påskeæg – og mon ikke GråSkæg også har en frisk vittighed, et kram eller en highfive i ærmet?

Tid og sted

Tidspunkt: 14.-16. april klokken 11-13

Adresse: Store Torv, 7700 Thisted

Rigtig god påske!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste