Billede beskrivelse

Golfkølle brugt til hærværk mod BMW

Golfkølle blev efterladt på gerningsstedet

16. oktober 2023 kl. 09.50
Opdateret kl. 10.19

Hvem stod bag, og hvad var motivet?

Begge spørgsmål er uafklarede efter et hærværkstilfælde, som mellem torsdag og fredag i sidste uge fandt sted på Harrehøjvej ved Lødderup på Mors. 

Her blev ejeren af en BMW mødt af et kedeligt syn, da han fredag morgen ville sætte sig ind i sin bil. I løbet af natten var bilens bagrude nemlig blevet smadret.

Men politiet har måske en chance for at blive klogere på sagen. For gerningsmanden havde nemlig efterladt den golfkølle, som efter alt at dømme var "gerningsvåbnet" til hærværket.

- Golfkøllen er blevet indleveret til sikring af DNA-spor, så det kan være, at vi kan finde gerningsmanden. Men ellers er der ikke umiddelbart nogen mistænkte, siger René Carlsen  fra lokalpolitiet i Thisted.

Hærværket er sket mellem torsdag kl. 21 og fredag kl. 7. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste