Billede beskrivelse

Fyldt kæmpebus til kronskifte i København: Massiv interesse fra Thy

12. januar 2024 kl. 14.30

For en god uge siden vidste Hanstholm Rejser ikke, at de skulle have en bus til København til den søndagens historiske tronskifte.

Men interessen for at være til stede i København den dag, er også stor i Thy. Det har busselskabet oplevet de seneste dage.

- Vi fik først det officielle program for en uge siden. Så kunne vi endelig udbyde turen med rejsedetaljer og det fik telefonen til at ringe. Vi har besluttet at sætte vore største bus ind med plads til 54 gæster. Den er tæt på udsolgt. Der er stadig en håndfuld billetter tilbage. Så er man hurtig så kan man måske komme med, siger medindehaver af Thy Rejser, Susan Jeppesen.

Thys rejsedronning er ikke vant til at arrangere og afvikle en busrejse på få dage.

- Normalt planlægger vi måneder før. Det er noget forholdsvis nyt for os. Men selvfølgelig skal vi være med til at markere den begivenhed og give være kunder den service at kunne komme derover, siger hun.

Billede beskrivelse

Rejseplanen er afgang fra Thisted klokken 6.00 med opsamling i Nykøbing og Skive.

Der er rundstykker og kaffe på turen derover.

- Bussen ankommer til hovedstaden omkring middag med sidste stop ved Hovedbanen eller Tivoli - håber vi, lyder det fra Susan Jeppesen.

Hun kan sagtens se, at den plan kan ændres. For det bliver mange busser, der alle vil ind til centrum.

- Men det bliver uanset en oplevelse for folk. Man er på egen hånd og skal selv finde hen til, hvor man vil være. Vi har to chauffører på - med kongekrone, naturligvis. De står klar til at afhente gæsterne på et aftalt sted, når det hele er afsluttet, fortæller Susan Jeppesen.

Så går turen mod Thy igen. Undervejs er der kromiddag på Fyn.

Vil man med på Hanstholm Rejsers tur til kroningsdag i København, så skal det ske seneste fredag eftermiddag kl. 16.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste