Billede beskrivelse

Fuld mand blev voldelig i ambulancen: Fik peberspray to gange

Politiet måtte trække pebersprayen, da de søndag morgen blev kaldt ud til en fuld mand, der opførte sig voldeligt

04. september 2023 kl. 14.00

Betjentene måtte tage pebersprayen i brug, og det endda hele to gange, da Midt- og Vestjyllands Politi blev kaldt ud til Lille Torv i Thisted søndag morgen kl. 8.26.

Her var en ambulance rykket ud til en beruset mand, som dog absolut ikke ville hjælpes af ambulanceredderne og i stedet reagerede aggressivt.

Patruljen, der blev kaldt til stedet, blev derfor nødsaget til at give manden peberspray ad to omgange for at få ham til at falde ned. Det oplyser politikommissær Henrik Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted:

- Han blev fundet i besiddelse af noget hash, som han havde i lommen, og det er han sigtet for. Og så ønskede han ikke at fortælle patruljen, hvem han er, så derfor er han sigtet efter retsplejeloven for at nægte at oplyse navn, siger Henrik Jensen.

Trods modviljen fra den sigtede lykkedes det alligevel for politiet at finde frem til, at de havde at gøre med en 37-årig mand fra Hanstholm-området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste