Fodgænger ramt af bil: Fløjet til Aalborg med livstruende skader
En 21-årig mand var i kritisk tilstand, da han fredag morgen blev ramt af en varebil
Opdatering tirsdag 19. september: Der er ulykkeligvis sket en tragisk udvikling i sagen - læs mere her:
Se også
Tragedie: 21-årig mand er afgået ved døden efter påkørsel
Fredag morgen kl. 6.17 skete et færdselsuheld i Vestervig på Ydbyvej.
En varebil kørte ad Ydbyvej mod nord, da han ud for nr. 15 ramte en fodgænger, der gik i siden af vejen.
- Fodgængeren blev desværre ramt hårdt og pådrog sig livstruende skader. Han blev fløjet til Aalborg med helikopter, siger politikommissær Henrik Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.
Varebilen blev ført af en 27-årig mand fra lokalområdet, og fodgængeren viste sig at være en 21-årig mand.
Mandag morgen havde lokalpolitiet ikke yderligere oplysninger om den 21-åriges tilstand.