Flere varebiler brudt op: Tyven gik efter værktøj
Onsdag morgen har politiet modtaget flere anmeldelser på indbrud i varebiler
MORS: Onsdag morgen car en patrulje fra lokalpolitiet i Thisted ude ved flere gerningssteder rundt om i Nykøbing, hvor der har været indbrud i varebiler.
Det oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen.
Den ene varebil, tilhørende en tømrer, var parkeret på Vestervangen i Nykøbing. En anden varebil parkeret et stenkast derfra på Fruevænget, er også blevet offer for tyven.
I begge tilfælde er tyvene gået efter værktøj, og der kan være flere anmeldelser på vej, varsler Henrik Skriver Jensen.