Billede beskrivelse

Flere opgaver til private, tak: Thisted og Morsø kommuner klarer selv det meste

På landsplan giver kommunerne i private virksomheder mulighed på at byde ind på 27 procent af opgaveløsningen - i Thisted og Morsø kommuner er tallet lavere

21. juni 2023 kl. 15.37

THY-MORS: Kommunerne bør teste langt flere opgaver på pris, kvalitet og bæredygtighed og gøre det ved at lade private virksomheder byde i på opgaveløsningen.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Industri, DI, som har undersøgt, hvor stor en andel af de opgaver, der er egnede til udbud, kommunerne har overladt til private virksomheder at løse.

På landsplan er tallet i gennemsnit 27 procent, men både Morsø og Thisted kommuner ligger under landsgennemsnittet, viser DI's opgørelse over kommunernes brug af private leverandører i 2022.

Morsø Kommune havde i 2022 overladt 25,2 procent af de udbudsegnede opgaver til private virksomheder, det sammen antal som i 2021. I Thisted Kommune var 22,6 procent af de udbudsegnede opgaver sidste år overladt til private virksomheder, en fremgang på 0,6 procent fra 2021, fremgår et af DI-opgørelsen. 

Den viser også, at Jammerbugt er den af kommunerne i Region Nordjylland, som gør flittigst brug af private virksomheder, når der skal løses opgaver. I 2023 havde kommunen overladt 38,3 procent af de udbudsegnede opgaver til private leverandører.

Billede beskrivelse

- Den slags markante forskelle bør give anledning til refleksion ude i kommunerne. Og set i lyset af, at mange kommuner har svært ved at få indtægter og udgifter til at hænge sammen, og kommunalpolitikerne derfor står over for svære prioriteringer, er det oplagt at se på, hvad det vil betyde for både pris og kvalitet at bruge en privat virksomhed til opgaven, siger branchedirektør i DI Offentlig-Privat-Samarbejde Jakob Scharff i en pressemeddelelse.

Han opfordrer kommunerne til at være nysgerrige på andre kommuners erfaringer og lade sig inspirere af dem.

- Kommunerne ved jo dybest set ikke, om borgerne får den bedst mulige service for deres skattekroner, hvis ikke de har undersøgt, hvad markedet kan tilbyde. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at lave en målsætning om, at mindst 40 procent af alle kommunale opgaver bør sendes i udbud, siger Jakob Scharff.

. På den måde sikrer de, at de får den bedste løsning i forhold til fx pris, kvalitet, nye teknologiske løsninger, bæredygtighed, eller hvad kommunen ønsker at have fokus på, i den måde opgaven løses, siger branchedirektør Jakob Scharff, DI.

 Kommunerne løser årligt opgaver for 195 milliarder kroner, som ikke bliver testet på områder som pris, kvalitet eller bæredygtighed, fremgår et af pressemeddelelsen fra DI.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste