Billede beskrivelse

FC Thy var tæt på point mod suverænt tophold

Det endte i en målfest, da FC Thy-Thisted Q lørdag var tæt på en overraskelse mod HB Køge

16. oktober 2022 kl. 14.18

FODBOLD: FC Thy-Thisted Q var lørdag tæt på at blive det første hold til at tage point fra HB Køge i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga.

Men selv om thyboerne var foran både 1-0 og 2-1, løb HB Køge alligevel til sidst med en 4-3-sejr og har derfor fortsat maksimumpoint i kvindernes bedste fodboldrække. 

Allerede i kampens første minut bragte Malene Sørensen gæsterne foran. HB Køge fik hurtigt udlignet, men endnu en scoring af Malene Sørensen sendte FC Thy-Thisted Q til pause foran 2-1.

HB Køge kom foran 3-2, inden indskiftede Emilie Fink Pedersen troede, at hun havde sikret FC Thy-Thisted Q det ene point, da hun ni minutter før tid udlignede til 3-3. To minutter senere afgjorde Cecilie Fløe dog kampen til HB Køges fordel og sikrede dermed de forsvarende mestre den niende sejr ud af ni mulige. 

FC Thy-Thisted Q indtager tredjepladsen med tre point op til Brøndby på andenpladsen og fire point ned til Fortuna Hjørring på fjerdepladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste