Billede beskrivelse

Verdenstalent vender tilbage: Klassisk trio indtager teaterscenen i Nykøbing

27. oktober 2025 kl. 11.00

NYKØBING: Sidste år tog den verdensberejste dansk-spanske violinist, Jacobo Christensen Fabuel, Limfjordsteatret med storm. Den 4. november vender han tilbage - og denne gang i selskab med både sopran og pianist.

Med sig har han den talentfulde unge valencianske sopran Constança Pinter og pianisten José Ramón.

Koncerten byder på et spændende program med en stribe af arier fra de kendte operaer krydret med lyriske musikstykker. Blandt andet kan man opleve Verdis ”Rigoletto” og ”Barberen i Sevilla” af Gerónimo Giménez, værker af Fauré, Kurt Weill, Camille Saint-Saëns, Rachmaninoff og meget andet godt.

Billede beskrivelse

Jacobo Christensen Fabuel, 26 år, har spillet nogle af de helt store violinkoncerter i USA, Kina, Schweiz, Danmark, Italien og Østrig. Han har optrådt i prestigefulde koncertsale som Carnegie Hall, New York City Opera og Wiener Musikverein - og har grundlagt kammerorkestret Nostrum Mare Camerata, der består af 20 dygtige unge musikere.

Jacobo er søn af den spanske operasanger, sopran Gloria Fabuel Maupoey, og Ole Riis, tidligere turistchef i Thy, nu kulturkonsulent ved Skive Kommune. Så han har solide rødder i Salling.

- Vi er så heldige, at han tager et par dygtige musikalske venner med sig hjem på familiebesøg - og at vi igen får mulighed for at byde på en stor musikalsk oplevelse – til en rørende lille pris, fortæller arrangørerne.

Koncerten kan opleves på Limfjordteatret Mors tirsdag den 4. november kl. 19.30.
Billetterne koster 135 kr. inkl. gebyr og kan bestilles på www.limfjordsteatret.dk eller hos Morsø Turistbureau i gågaden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste