Billede beskrivelse

Tage og Anton er klar til endnu en svedig tur ved årets motionsbegivenhed

16. juni 2025 kl. 06.02

MORS: Sidste år fik erhvervsmanden og mangeårige cykelrytter Tage Odgaard, Nykøbing, en oplevelse, han havde glædet sig til i årevis.

Den dag kunne han sammen med sit barnebarn, 6-årige Anton, deltage i årets cykelbegivenhed på Mors - turen rundt på øen.

Billede beskrivelse

Nu er det umage cykelrytterpar klar igen til 34 km ad Limfjordsøens vej, når løbet skydes i gang igen. Det sker 6. juli fra Sparekassen Thy Arena Mors på H.C. Ørstedsvej 15.

- Sidste år var en skøn tur sammen med Anton. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi igen skal cykle på racer sammen, lyder det fra Tage Odgaard.

Også Antons far, Tages søn Jesper, der er mangeårig toprytter, deltager i løbet.

Mors Rundt tilbyder en stribe farvemarkerede ruter på landevej rundt på øen, hvor man vælger den længde der passer en bedst: 109 km, 67 km og 34 km.

Den sidstnævnte distance er familieruten.

Billede beskrivelse

Udover de rene landevejsruter er tilbydes der også ruter for de såkaldte gravel (grus). Her tilbydes der 132 km og og 85 km. Hvor halvdelen er på grus og anden halvdel på asfalt.

- Vi har lavet ruterne, så alle kommer gennem den meget smukke og varierede natur, skov, eng, mark, sø og strand. Den smukke natur møder dem på landevej naturligvis også, lyder det fra Per Mikkelsen, der er mangeårig arrangør af det kendte cykelløb på Mors, hvor der sidste år deltog 302.

Som noget nyt i år kan man også deltage med sin el-cykel. Alle ruter har depoter, som man gratis kan benytte.

Tilmelding sker på sportstiming.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste