Billede beskrivelse

Støttekoncert til fordel for Hospice Thy

24. februar 2026 kl. 14.46

VESTERVIG: I de smukke rammer i Vestervig Kirke inviterer Inner Weel Thisted til en støttekoncert med WestRoad og Sangglade Sennels-Piger til fordel for Hospice Thy torsdag den 12. marts.

Der er lagt op til fællessang, rørende fortællinger og smukke sange.

- Vi drømmer stort, og håber vi kan fylde den flotte kirke. Så tag dine venner og nabo med, lyder invitationen fra arrangørerne.

Billede beskrivelse

WestRoad og de sangglade piger fra Sennels optræder alle gratis. 

Pengene, der kommer ind ved billetsalg, doneres til Foreningen Hospice Thy, hvis formand, Kim Bislev, kommer i pausen og fortæller om, hvor langt foreningen er i dens arbejde med Hospice Thy.

Billede beskrivelse

Billetterne sælges via mobile pay nr. 93026 og koster 150 kr. per billet. 

- Det er en god ide at købe sin billet inden koncerten, da vi skal have trykt sanghæfter til fællessang, meddeler arrangørerne.

Inner Wheel Thisted har blandt andet til formål at støtte kvinder, børn og unge både lokalt og nationalt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste