Billede beskrivelse

Søstrene arrangerer julestue i Odd Fellow-bygningen

17. november 2025 kl. 14.00

NYKØBING: Søndag 23. november arrangerer Odd Fellow Søsterloge nr. 55 Dueholm deres årlige Julestue-arrangement i Odd Fellow-bygningen på Vesterbro 39 i Nykøbing Mors.

Logesøstrene har gjort det til en årlig tradition at arrangere Julestue, hvor de sælger kranse, kirkegårdspynt, juledekorationer, juleting, småkager, kringle, boller, syltede rødbeder, marmelade, dressing og mange andre spændende ting.

Udover at komme i julestemning støtter man en god sag. For overskuddet fra salget går til humanitære formål og velgørenhed på Mors. Det meste, der der sælges på markedet, er lavet af søsterlogens omkring 80 medlemmer.

Billede beskrivelse

Derudover kan man købe frikadeller med rugbrød, æbleskiver, gløgg, øl, sodavand og kaffe. Man kan også prøve lykken ved søstrenes kinesiske lotteri, som er fyldt med flotte gevinster.

Og som nævnt, så går hele overskuddet fra Julestuen går ubeskåret til humanitært arbejde i lokalområdet. Så kom forbi og støt dette gode formål, lyder opfordringen fra logesøstrene.

Julestuen finder sted søndag den 23. november kl. 9.30 - 15.00. og afvikles i Od-Fellow-bygningen i Nykøbing. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste