Billede beskrivelse

Populært kræmmermarked tvunget til at flytte - ny by har meldt sig

25. marts 2025 kl. 19.02
Opdateret 31. marts 2025 kl. 10.08

VORUPØR: Siden 1999 har Vorupør haft kræmmermarked i Vorupør. 

De senere år har har det populære marked tiltrukket anslået 10.000 gæster over tre dage til den gamle sportsplads midt i byen.

Men 2024-udgaven af Vorupør Kræmmermarked blev den sidste - i Vorupør.

For en del de gamle boldbaner, som er ejet af Vorupør Boldklub, er blevet lejet ud til en ny aktivitet i byen.

De “mistede “ kvadratmeter betyder, at der ikke længere er den nødvendige plads, som markedet har brug for. Men folk kan godt glæde sig alligevel til marked, fortæller Ina Hyldahl, fra Vorupør Borger og Erhvervsforenings markedsudvalg.

- Når vi nu ikke længere kunne være på den gamle boldbane, af forskellige grunde, har vi valgt at flytte markedet til Stenbjerg.

Masser af plads

På de gamle boldbaner på Kirkevej er der plads til et stort marked og der er masser af parkeringsplads.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi er nødt til at flytte markedet væk fra Vorupør. Vi kunne godt være blevet på det areal, der er tilbage af boldbanepladsen. Men det areal er for lille til, at vi kan afholde den store udgave af markedet, som folk kender og som vi ønsker at afholde, siger Ina Hyldahl og tilføjer: 

- Derfor bliver det fremtidige hjemsted for markedet Stenbjerg. Til gengæld tror vi på, at det bliver lige så godt Stenbjerg, som i Vorupør, at afholde markedet. For hovedparten af vore gæster kommer kørende udefra - nogle kommer langvejs fra. For dem betyder det ikke noget, om man skal køre til Stenbjerg i stedet for til Vorupør.

Hun kalder samtidig kræmmermarkedet for "en vigtig aktivitet for området", som "altid giver et pænt overskud". 

- Og da de uddeles til formål, der kommer børn og unge i Vorupør til gavn, synes vi også, at det ville være en skam at nedlægge markedet.

Billede beskrivelse

Uforandret interesse

Nu er det meldt ud, at Vorupør Kræmmermarked er flyttet til Stenbjerg.

- Vi kan se, at interessen for at leje stande er uforandret. Vi har allerede udlejet over halvdelen af de 60 stande der bliver i Stenbjerg, siger Ina Hyldahl. 

- Vi vil stadig donere penge til børne-unge aktiviteter i Vorupør. Sidste år var det 30.000,- til tre formål, lyder det fra stande-koordinatoren fra kræmmermarkedet, der nu samarbejder med foreninger i Stenbjerg om afholdelsen.

- Så der bliver igen ægte markedsstemning, fyldt med rigtige kræmmere, kram og sager og med boder med mad, øl og musik, nu bare i Stenbjerg, fortæller Ina Hyldahl.

Vorupør Kræmmermarked i Stenbjerg afholdes første weekend i august - 1.-2. og 3. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste