Billede beskrivelse

Lysfesten på vejen vokser - nu er naboerne også med

07. december 2024 kl. 06.00
Opdateret 09. december 2024 kl. 09.16

THISTED: Det var Leo Jensen i nummer 39, der begyndte med lysfest på Østerbakken i Thisted. Men nu har nabohusene 41-43-45 og 49 også sat stikket i, og nu skal juledioderne, nissemændene og guirlanderne tælles i måske hundredtusindevis.

Det farverige og blinkende lyshav er blevet en attraktion i Thisted og trækker gæster til.

Det farverige show har haft den effekt, at farten er gået ned på vejen.

- Vi oplever, at bilerne sætter farten ned - fordi man lige skal se nærmere på hvad vi har at vise frem, lyder det fra naboerne.

Billede beskrivelse


- Det er ingen konkurrence mellem os. For vi kan slet ikke følge med Leo. Men på den anden side har Leo plaget os i årevis. Og vi gider hver november ikke høre på stikpiller om “vi har fået købt noget pynt” fra “cowboyen” på den anden side af stakittet. Så vi går med i noget mindre målestok og er med til at skabe et flot syn for folk, lyders et med et glimt i øjet fra Erik Andersen - der har pyntet omtrent lige så længe som Leo Jensen.

- Vi andre supplerer og bidrage på anden vis. Det kan vi ved, at vi har andre farver, motiver og andre måder at hænge kæderne på. Vi har blandt andet Disneyfigurer, fortæller Mette Langvang Olesen i nr. 41.

- For vi er nogle, der gerne vil have farver på og ikke kun hvidt lys, lyder det fra Erik Andersen.

- Det er hyggelig tradition, som vi ved glæder mange mennesker. Vi vil gerne glæde børnefamilierne med noget smukt at se på i den mørke december, lyder det fra naboflokken på Østerbakken.

Udover at lysene tændes hver dag 6.30 til 8.30 og igen fra 16.00 til 23.00, så er der det ekstra tilbud at hver søndag i december måned kan børnene kigge forbi 17.00-18.00, møde julemanden og måske få taget et foto sammen med ham.

Og lysregningen - den er for Erik Andersen omkring fem kroner i døgnet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste