HUGORM vender hjem, og billetterne er lige om hjørnet
THISTED: Med Simon Kvamm i front har HUGORM for længst markeret sig som et af Danmarks mest energiske og originale livebands. Gruppen, der opstod i Klitmøller i 2020, vender nu tilbage til rødderne, når de går på scenen til Thy Rock 2026.
Bandet har for nylig afsluttet deres arenaturné med over 20.000 solgte billetter, mens deres album DRØMMEHUG er blevet kåret som “Årets Danske Popudgivelse”.
HUGORM er kendt for deres helt særlige stil – både musikalsk, visuelt og live. Fra de rå og vrede udgivelser 'FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT' og 'KOM VI FLYGTER', til den mere reflekterende 'TRO, HUG & KÆRLIGHED', har de hele tiden fornyet sig uden at miste sig selv.
Udover HUGORM kan publikum glæde sig til navne som Medina, Christopher, Rikke Thomsen, MADSEN, britiske Smokie, Jakob Dinesen, Zar Paolo, MD-DUO og mange flere, når Thy Rock 2026 løber af stablen fredag den 26. og lørdag den 27. juni på Dyrskuepladsen i Thisted.
Billetsalget åbner fredag den 24. oktober 2025 kl. 16.00-18.00 i Sparekassen Thys afdelinger i Thisted og Hurup. Her afholdes Thy Rock Cafe, hvor der tilbydes rabat på billetter, konkurrencer og underholdning.
Prisen er 875 kroner pr. billet (maks fem billetter pr. person), og hver billet inkluderer et gavebevis på 55 kroner - hvilket betyder, at man sparer 160 kroner per billet, hvis man kæber fredag den 24. oktober.
Fra kl. 18.00 samme dag fortsætter billetsalget online – dog uden rabat.
Læs mere på www.thyrock.dk