Hjerteflimmer i Thisted: Henrik fortæller
THISTED: Hjerteforeningen i Thisted inviterer til en oplysende aften med fokus på hjerteflimmer – Danmarks mest udbredte hjerterytmeforstyrrelse.
Det fortæller foreningen i en omtale.
Torsdag 9. oktober kl. 19.00 gæster overlæge Ph.d. Henrik Vadmann fra hjertemedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital UCN i Thisted. Her vil han holde et foredrag om atrieflimren – også kaldet forkammerflimren.
Over 500.000 danskere lever med hjerte-kar-sygdomme, og næsten 175.000 er ramt af atrieflimren. Tallet er stigende, og mange lever med symptomer uden at vide det.
Aftenen giver indblik i følgende spørgsmål:
Hvad er atrieflimren? Hvordan påvirker det hverdagen? Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Henrik Vadmann vil med sin erfaring og viden gøre et komplekst emne mere tilgængeligt og give deltagerne forståelse for både sygdommen og dens behandling.
Arrangementet er åbent for alle med interesse for hjertesundhed.