Billede beskrivelse

Håndboldklub giver den gas med julebanko for både børn og voksne

18. november 2025 kl. 06.03

HØRDUM: I år giver den lokale klub i Hørdum, Midthy Hk, den ekstra gas, når de arrangerer det årlige julebanko i Hørdum Hallen. 

For første gang inviterer klubben også til julebanko for børn, der afvikles om formiddagen - før dørene åbnes for det årlig julebanko for voksne om eftermiddagen lørdag den 29. november.

Fra klokken 10-12 kan børn under 15 år spille banko og vinde gevinster som traktor, gravko, happymeal og meget, meget mere. Når spillet er afsluttet kommer ”Gråskæg” og danser om juletræet med børnene – og der vil være en lille gave under træet til alle børn.

Billede beskrivelse

Klubben tager dette initiativ i år for at vise børn og unge mennesker, at Midthy Hk er en klub, som gerne vil have børnene ind i hallen, lyder det i en meddelelse fra klubben.

Børnearrangementet om formiddagen koster 50 kroner og det inkluderer to spilleplader, fri saft og kage, 10 spil samt dans om juletræet med ” Gråskæg” og en lille gave. Dørene åbner klokken 9.00.

Billede beskrivelse

Banko for voksne

Om eftermiddagen åbnes døren klokken 13 i Hørdum Hallen for voksne og det årlige julebanko. Der spilles fra klokken 15-18.

Der spilles 30 spil, og der er flotte gevinster for over 50.000 kroner – blandt andet billet til Thy-Rock, gavekort på 1500 kroner til økologisk landbrug, vin, bluser, gavekurve, Chokolade kurv, Mads Hoxers spiller trøje fra Aalborg Håndbold og meget mere.

Der kan købes kager og drikke i hallens cafeteria. Og udover banko kan man deltage i amerikansk lotto. Det koster 10 kroner per plade.

Med julebanko arrangementet ønsker Midtthy Hk at skabe opmærksomhed for deres lille klub og tjene nogle penge, så de kan lave andre arrangementer, fortæller klubben.

Så der bliver gang i den hele dagen i Hørdum Hallen lørdag den 29. november med børnebanko om formiddagen kloken10-12 og igen om eftermiddagen med julebanko for voksne klokken 15-18.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste