Billede beskrivelse

Du kan ikke løbe fra det, men du kan løbe til det - eller bare gå

15. november 2025 kl. 11.01

THISTED: Mange af os har prøvet det før - turen ned til den lokale skole, sportshal, svømmehal eller lignende, når krydset skal sættes.

Ikke nødvendigvis den mest stimulerende oplevelse.

Men i Thisted Kommune ønsker man i år at give borgerne mulighed for en lidt anderledes oplevelse, når turen går mod stemmeboksen 18. november.

I samarbejde med Thy Walk 'n Run er der lavet en særlig rute til hver af de 15 valgsteder i kommunen, så man kan kombinere valgdagen med en løbe- eller gåtur, ved at følge de orange flag.

Alle ruter starter og slutter ved valgstedet og er både er barnevogns- og handicapvenlige.

Ambitionen er at skabe en ramme om valget, der giver anledning til, at man kan stemme sammen med andre. Man ved nemlig, at det har stor betydning for valgdeltagelsen.

Ruterne er åbne fra klokken 8 til 20 den 18. november og er ganske gratis at benytte.

Du kan se alle 15 ruter her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste