Billede beskrivelse

Danmarks største Landboseniorklub inviterer til generalforsamling med debat og foredrag

19. februar 2025 kl. 19.03

SYDTHY: Landets største og meget aktive landboseniorklub, Sydthy-Thyholm Seniorklub, inviterer til ordinær generalforsamling tirsdag den 11. marts på Thinghuskroen i Vestervig. Foreningen er vært ved vand og øl, mens generalforsamlingen afvikles – og her er der lagt op til debat, når ordet bliver frit.

Sydthy-Thyholm Seniorklub blev stiftet i 2000 som en underafdeling af den landsdækkende forening LandboSenior, der samler seniorklubber fra hele blandt, hvor den lokale klub i Sydthy-Thyholm i dag er en af 57 foreninger på landsplan. Og med over 500 medlemmer er klubben den største LandboSeniorklub i landet.

Det var en gruppe på 34 pensionerede landmænd, der i sin tid stiftede foreningen, men i dag favner den bredt. Man behøver ifølge vedtægterne ikke at have eller have haft tilknytning til landbruget, for at blive medlem, og man behøver heller ikke at være gået på pension.

Billede beskrivelse

Klubbens primære formål er at lave arrangementer, der kan være med til at skabe stærke netværk og styrke det sociale samvær for deres medlemmer. Og det sker som udgangspunkt med et arrangement hver måned, hvor der på skift arrangeres udflugter, foredrag, virksomhedsbesøg, julefrokost - Blandt andet.

Debat, foredrag og spisning

Der lægges op til debat, hvor alle kan komme til orde. Man kan bestille spisning efter generalforsamlingen med tilmelding senest den 9. marts ved henvendelse til Aase Smed på tlf. 6160 6244. Prisen for spisning/kaffe er 200 kroner.

Til kaffen efter spisning har klubben inviteret Kaj Kirk fra Gærup til at underholde med et indlæg. Han er en driftig og initiativrig mand, der har prøvet næsten alt, lyder det i introduktionen af ham. Kaj Kirk har været en markant lokalpolitiker både som medlem af DF og løsgænger. Han har som gårdejer rødder i landbruget – og han er rig på fortællinger fra sine mange rejser. Så der er lagt op til et spændende foredrag, hvor han vil fortælle lidt om sit liv og sin tid som politiker.

Generalforsamlingen finder som nævnt sted tirsdag den 11. marts klokken 17.00 på Thinghuskroen i Vestervig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste