Billede beskrivelse

80’er-festen kommer til Thisted

22. marts 2025 kl. 06.02

THISTED: Lyden af de glade firsere vender tilbage! Skuldrene var brede, håret højt, og fadølsskummet sad perfekt på overlæben – og nu er det tid til at genopleve det hele. Fredag den 4. april indtager Dodo & The Dodos Teutonersalen i Thisted til en festlig aften fyldt med fællessang, hits og nostalgi.

Det fortæller arrangørerne i en omtale. 

Aftenen sparkes i gang af DJ Harske Hubbi, der sørger for den helt rette stemning med en energisk blanding af firserbaskere og festklassikere. Det bliver en aften, hvor hofterne får frit spil, og fadøllene flyder – så kom i god tid og vær med fra start! Når Dodo & The Dodos går på scenen, kan publikum skråle med på udødelige hits som Vågner i natten, Sømand af verden og Giv mig hvad du har.

For dem, der ønsker at gøre oplevelsen endnu mere særlig, er der mulighed for at starte aftenen med en lækker treretters menu – den perfekte optakt til en musikalsk tidsrejse tilbage til firserne.

Billetter og middagsbilletter kan købes via Spillestedet Thys hjemmeside. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste