Billede beskrivelse

En favorit til weekenden

Thisted Museum anbefales på linje med mere kendte attraktioner

13. september 2023 kl. 11.00

"Thisted Museum er kommet i godt selskab i denne liste over gode museer, man kan besøge."

Det konstaterer Museum Thy på sin Facebook-side med henvisning til en anbefaling fra hjemmesiden Discover Denmark. Under overskriften "De bedste museer i Danmark" har hjemmesiden lavet en liste over favoritter, som anbefales til et besøg i weekenden.

"Uanset om du bor i Jylland, på Fyn eller Sjælland, er du aldrig langt fra en sjov og lærerig dag med familien", fremhæves det.

Thisted Museum optræder på listen side om side med mere landskendte attraktioner som Aros, Skagens Museum, Moesgaard Museum, Egeskov, H.C. Andersens Hus, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Louisiana og mange andre.

Se også
Nordjyllands nyeste museum: Så mange har løst billet
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste