Billede beskrivelse

Ekstra store præmier: Her er der gratis dildo-bingo

Torsdag aften har en noget speciel sportsgren debut i lokalområdet

15. november 2022 kl. 19.01

Der er præmier i størrelse XXL på spil, når en særpræget disciplin torsdag aften har debut på Heidis Bier Bar i Thisted.

Baren inviterer nemlig til dildo-bingo, så det er ikke så svært at regne ud, hvilken type præmier, der er på spil.

- Der er tre hovedpræmier og et antal sidegevinster. Der er lidt for enhver smag. Vi beskriver det selv som alt fra regulære til ekstreme gaver. En af præmierne er vist nok 41 centimer ren tilfredsstillelse, siger Magnus Hansen, der bestyrer Heidis Bier Bar i Thisted.

Han kan melde om pæn interesse for arrangementet.

- Vi har omkring 50 tilmeldte på nuværende tidspunkt, men vi skal nok finde plads til alle, så man skal bare få sig meldt til. Vi holder tilmeldingen åben helt til torsdag eftermiddag, siger bestyreren, der forventer flest kvinder til arrangementet.

- Men alle køn er selvfølgelig velkomne, understreger Magnus Hansen, der fortæller, at de fleste er tilmeldt som et selskab, hvor flere kommer sammen til begivenheden.

Selve bingokonkurrencen er dog individuel.

- Men vi blander os ikke i, om vinderne deler præmierne med dem, de er kommet sammen med, siger Magnus Hansen med et smil.

Han fortæller, at ideen til det sælsomme bingospil kommer fra hans chef, der er stærkt inspireret af et lignende koncept, der har kørt i Herning.

- Det skulle være en vældig succes, så nu prøver vi lige at låne ideen, siger bestyreren.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste