Eftertragtet hæder: Rotary påskønner indsats
Rotary Klub Nykøbing Mors har tildelt tre personer den eftertragtede Paul Harris Fellow Award
NYKØBING: Klubmedlem og kommende præsident for Rotary Nykøbing Mors fhv. direktør Jørgen Priess, klubmedlem og Stig Lausten, Kunststof Kemi A/S Stig Lausten og T’bords tidligere ejer Merete Brik er alle tildelt Rotarys eftertragtede Paul Harris Fellow Award i form af medaljer, diplom og blomster. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse
Jørgen Priess blev optaget i klubben 1. januar 1981 og har udført utallige opgaver gennem tiden, herunder bl.a. ledsaget unge på studierejser til adskillige lande, hvilket han honoreres for.
Stig Lausten blev optaget i klubben den 1. januar 1987 og har ligeledes haft flere poster i klubben. Han er en inspirerende personlighed som er en god bidragsyder med gæster til møderne, hvilket han honoreres
Ekstraordinært blev belønningen givet til et ikke medlem af klubben, Merete Brik, som tak for gennem adskillige år at have leveret skøn mad til klubbens møder og fester.
Efterfølgende var der festmiddag og foredrag af kunstner Finn Have.
Rotary klubben i Nykøbing Mors har cirka 20 medlemmer, som mødes hver mandag fra 17.30 til 19.00 til klubmøder med foredrag eller til virksomhedsbesøg. Rotary Nykøbing Mors gør bl.a. en stor indsats i udveksling af unge/studenter, samt uddannelse af erhvervsledere.
Rotary International er er en verdensomspændende netværk bestående af cirka 36.000 Rotary-klubber med 1,2 mio. medlemmer i 200 lande og geografiske områder. I Danmark er der omkring 10.000 medlemmer fordelt i 263 klubber.