Efter 30 år er det slut: Familien bag Tjernobyllejren trækker stikket til deres livsværk

BULBJERG: Onsdag var det afslutningen på en æra i Bulbjerg – og et farvel fyldt med tårer, taknemmelighed og vemod.

Der er latter og liv på Bulbjerg-hjemmet denne sommer – men under overfladen gemmer sig vemod. For onsdag eftermiddag kørte bussen for sidste gang fra stedet med udsatte feriebørn fra Ukraine.

Det bliver ikke bare et farvel til endnu en gruppe børn med svære livsvilkår – det bliver et endegyldigt punktum for et projekt, der har sat spor i både hjerter og lokalsamfund gennem tre årtier.

Efter 30 år og 28 sommerlejre takker familien bag Tjernobyllejren af. Ruth Andersen og hendes to døtre, Lene Gertsen og Helle Pedersen, siger stop – ikke fordi lysten mangler, men fordi kræfterne og hænderne ikke længere slår til.

– Vi kommer til at tude. Det er helt sikkert, siger Helle Pedersen med tårevædet stemme.

- Det her har været hele vores liv. Det er svært at forstå, at det er slut. Tjernobyllejren har siden begyndelsen været drevet af kærlighed og en ukuelig tro på, at også børn ramt af krig, fattigdom og stråling fortjener en ferie fyldt med glæde og tryghed.

Over 1100 børn og forældre fra de radioaktivt forurenede områder i Hviderusland og Ukraine har haft ophold i Thy, hvor de har oplevet alt fra havet til hygge, danske traditioner og varm mad ved langborde.

Mandag var der liv i lejren - tirsdag eftermiddag 16.00 er det slut, når bussen kører for sidste gang.

– At se glæden i øjnene på de børn har været hele indsatsen værd. Men nu er det slut, siger Lene Gertsen stille.

Det er et farvel, der gør ondt. Ikke bare fordi det betyder et endeligt punktum for mødet med børnene – men fordi det også er en afslutning på et årelangt livsprojekt, der har været en central del af familiens identitet.

– Vi har beskæftiget os med det her hele året rundt i 30 år. Det er svært at give slip, siger Helle Pedersen.

Baggrunden for beslutningen er lige så trist som forståelig. De mange frivillige, som gennem årene har været en livline for projektet, er blevet ældre. Nye hænder kommer ikke til.

Og genbrugsbutikken i Thisted, der har været økonomisk rygrad i lejren, har mistet sit fundament.

– Det er blevet sværere og sværere at få det hele til at hænge sammen med færre kræfter. Det kan ikke løbe rundt længere, siger 83-årige Ruth Andersen.

Foreningen bag lejren er nu opløst. Butikken lukker med udgangen af året.

Familien trækker stikket – ikke i afmagt, men med vemod og værdighed.

– Det var det. Nu er det slut, siger Ruth stille.

- Men vi er så taknemmelige. Der er så mange i Thy, der har hjulpet – butikker, sponsorer, enkeltpersoner. Vi skylder dem alle en stor tak.

Selv om Tjernobyllejren nu er historie, lever ønsket om at gøre en forskel videre i familien.

– Vi har stadig lysten til at hjælpe. Der må være noget, vi stadig kan bruges til, siger Lene og Helle næsten i kor.

Tjernobyllejren i Thy vil blive husket – af de over tusinde børn og forældre, der fik en pause fra en barsk virkelighed, og af de mange lokale, som i tre årtier har set næstekærlighed blive omsat til handling.

Den sidste frokostbuffet er serveret. Den sidste bus er kørt.

Men sporet, som Ruth, Lene og Helle har sat i menneskelige hjerter, vil ikke forsvinde.