Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at bunkeren, der tilhører Forsvaret, bliver brugt af Hjemmeværnet til mandskab. Arkivfoto
Dør til bunker stod pivåben: Indbrudstyve på spil
En bunker, der benyttes af hjemmeværnet, har været mål for indbrudstyve
En bunker på Roshagevej i Hanstholm har i løbet af torsdag nat været besøgt af en indbrudstyv.
Det var en nabo, der alarmerede politiet efter at have konstateret, at døren til bunkeren stod åben.
Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at bunkeren, der tilhører Forsvaret, bliver brugt af Hjemmeværnet til mandskab.
Tyvene har opbrudt en hængelås på døren, inden de er stukket af sted med en udsigtskikkert, der udgør en værdi på 10.000 kr. samt nogle kontanter.