Billede beskrivelse

DM-titel skal fejres: Sjørring Bordtennisklub fik en dansk mester

Sjørring Bordtennisklub har fået Thys første danmarksmester i bordtennis

08. maj 2023 kl. 08.00

SJØRRING: Andrea Mose Gregersen blev i weekenden dansk mester i yngre pige. Dermed sikrede hun, at Thy fik sin første danske mester i bordtennis.

I finalen slog hun Alberte Fransen fra Lejre i 3 sæt med cifrene 11-9, 11-9, 11-8. Sejren betød revanche til  Andrea Mose Gregersen, som i finalen ved Kids Masters i januar blev slået af den samme modstander, men denne gang var der ingen tvivl om thyboens styrke.

I semifinalen var Andrea Mose Gregersen i 5 sæt mod Sofie Jørgensen fra Brøndby. Her lykkedes det for hende at vende 1-2 i sæt til 3-2 med mindst mulig margen. 15-13 og 12-10. 

Desuden blev det også til en sølvmedalje sammen med makkeren Ida Vorm Lind fra Midtjylland. I finalen tabte de 1-3 til et par fra Brøndby. 

Andrea Mose Gregersen er rykket et alderstrin op i denne turnering, så det er meget imponerende, at det lykkedes hende at vinde dette mesterskab og dermed blive den første Thybo, der bliver dansk mester i bordtennis. Sjørring Bordtennisklub fejrer Andrea Mose Gregersen og hendes DM-titel i Sjørring-hallen mandag aften, 8. maj. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste