Sidste års løb, som var det første af sin slags blev - trods corona - en succes med 110 løbere. Privatfoto
Det sker

Veteranløb med fornyelser

16. maj 2022 kl. 16:00

FRØSLEV: - Vi gentager succesen fra sidste år, dog med fornyelser.

Det siger formand for Danmarks Veteraner Thy, Mors og Salling, Maria Agerholm Thomsen, om Veteranløb Mors, der løber af staben lørdag 18. juni i Frøslev på Mors.

Veteranløb mors er et løb for alle fra hyggemotionister og til maratonløbere og alle derimellem, hvor overskuddet går til at støtte veteraner og pårørende I Thy, på Mors og i Salling, samt projekter uden for området.

Veteranløbet er igen i år blev til i samarbejde mellem de lokale veteraner, Løbeklubben Pinen og Plagen og Borgerforeningen Frøslev og Omegn, og er skabt for at lave et arrangement hvor veteraner, pårørende og alle andre kan mødes og have en aktiv og hyggelig dag sammen.

Idéen er kommet for at lave en pendant til Hærløbet i København, for at lave et stort veteranløb i det Nordvestjyske, siger Maria Agerholm Thomsen.

Sidste års løb, som var det første af sin slags blev - trods corona - en succes med 110 løbere, flere udstillere, musik, besøg af borgmesteren, hygge og god stemning, og et overskud på 12.000 kr.

- I år bliver det endnu bedre, vi arbejder på at få sponsoreret en hoppeborg, lave et loppemarkedet, og få flere andre udstiller. I år bliver der også ændringer til de lange ruter, som kommer på asfalt (halv og hel maraton) de korte ruter 3-6-9 km kommer igen år til at være i det udfordrende og smukke kæret. Alle ruter starter på den gamle skole i Frøslev, oplyser Maria Agerholm Thomsen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu