Jens-Christian Wandt (tv.) og formanden for foreningen Høfde 90 i Agger glæder sig til Verdensballetten på stranden i Agger 30. juli. I baggrunden holder Mary øje ... Foto: Carsten Hougaard
Det sker

Verdensballetten vender tilbage til stranden i Agger

19. juni 2022 kl. 10:00
Jens-Christian Wandt (tv.) og formanden for foreningen Høfde 90 i Agger glæder sig til Verdensballetten på stranden i Agger 30. juli. I baggrunden holder Mary øje ... Foto: Carsten Hougaard
Verdensballeten vender 30. juli tilbage til stranden i Agger. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

Det gode samarbejde mellem foreningen Høfde 90 i Agger og Verdensballetten går ind i sin fjerde sæson.

Lørdag 30. juli vender operasanger Jens-Christian Wandt og ensemblet tilbage til stranden i Agger, hvor publikummet bydes på ballet, opera og klassisk musik.

Verdensballetten har været i Agger siden 2018. Og på nær corona-året 2020 har Agger været et fast sted, Verdensballetten besøgte i forbindelse med sin Danmarksturné.

- Udover Agger gæster vi 10 andre steder i Danmark, samt et sted i Tyskland og et i Sverige, fortæller Jens-Christian Wandt, der fredag besøgte formanden for foreningen Høfde 90, Hans Erik Nørgaard i Agger.

Det var Hans Erik Nørgaard, der i sin tid kontaktede Jens-Christian Wandt for at høre, om han kunne tænke sig at komme til Agger med Verdensballetten.

Det kunne han.

I fjor var forestillingen på stranden udsolgt med 1000 betalende gæster.

Og samme antal håber man også at kunne byde velkommen i år.

- I år skal vi nok huske at tage en megafon med. Sidste år havde vi nemlig en kortvarig strømafbrydelse. Og så kunne vi ikke råbe folk op, husker Hans Erik Nørgaard.

Billetterne koster 395 kroner stykket.

Og så kan man bl.a. opleve ukrainske Iana Salenko.

- Hun er Ukraines og måske en af verdens største balletdansere. Hun bor i Berlin og er i dag 1. solodanser ved Statsballetten i Tysklands hovedstad, fortæller Jens-Christian Wandt.

Derudover medvirker Xander Parish, der i marts valgte at forlade Rusland og Mariinskij Balletten efter Ruslands invasion i Ukraine

Der bliver også et gensyn med balletdanseren Steven McRae, der er tilbage flere års fravær på grund af skader.

Der er nye værker på programmet i år.

Bl.a. en ny ballet til Dronning Margrethe i anledning af hendes 50 års regentjubilæum.

Til formålet er danske Tobias Praetorius netop nu ved at kreere en helt ny ”pas de deux” (trin for to, red.), der danses af de to danske balletdansere Alban Lendorf og Astrid Elbo.

- Musikken bliver andensatsen af Mozarts klaversonate nr. 12, som ved forestillingen fremføres af Verdensballettens pianist Alexander McKenzie, fortæller Jens-Christian Wandt.

Verdensballetten møder op med i alt 11 personer.

Syv balletdansere, to sangere og to musikere.

Bagved står Høfde 90 klar med 42 frivillige.

Der bliver sat boder op, hvor man kan købe øl og vand.

- Derudover kan man købe vores Agger-bobler, fortæller Hans Erik Nørgaard.

Billetter sælges via billetten.dk eller på verdensballetten.dk.

På sidstnævnte hjemmeside kan man også tilkøbe en tapas-platte fra Signalmasten for 119 kroner, en frokostbuffet på Agger Badehotel for 178 kroner eller en middag sammen med kunstnerne i maskinhuset i De Sorte Huse efter forestillingen.

Maden leveres her af Hotel Thinggaard og det koster 329 kroner pr. person.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu