Vanvittig historie: MD Duo er blevet en del af Vuelta Espana 2023
Lørdag begynder etape-løbet La Vuelta Espana. Den mest imødesete udgave i mange år fordi de største stjerner tørner endeligt sammen - en af dem er Jonas Vingegaard.
Netop Jonas Vingegaards deltagelse har betydet ny, stor opmærksomhed på Danmark og Thy på La Vuletas Instagram-profil, hvor MD Duo fra Thy har fået en hovedrolle.
Det er i den grad kommet bag på den populære duo. For nok er duoen populær i det danske. Men nu er de to spillemænd Dennis Kristensen og Martin Dinitzen pludselig kommet i fokus til en af cykelsporten største internationale begivenheder og en mulighed for at blive kendt verden rundt.
Forud for løbets start har arrangørerne lavet små videoer. Naturligvis også en med Jonas Vingegaard - som nu er postet på Instagram, hvor ikke færre end end 434.000 følger løbet.
Videoen med en vildt angribende Jonas Vingegaard i bjergene er øjeblikkeligt blevet en af de mest sete opslag med allerede 11.800 likes - kun godt et døgn efter opslaget blev publiceret.
Videoen har nemlig fået MD Duos “Vingegaard-sang” som underlægningsmusik.
- Det er helt vildt og meget overraskende, at vi og vores nummer pludselig optræder på så kæmpe en platform. Det fortæller ihvertfald én ting: at Jonas Vingegaard er megapopulær ved Spanien Rundt.
Det viser Instagram-opslaget, og at det så sker til vores sang - ja, det er noget, vi aldrig troede muligt og som vi kun kan drømme om, lyder det fra Dennis Kristensen, der opdagede, at duoens navn var blevet tagget.
- Nu er vi spændte på, hvordan det går Jonas og vores sang. For hvor mange kommer til at se videoen og høre vores sang? lyder det fra forsangeren i MD Duo.
Postet på Instagram har allerede få mange kommentarer med på vejen på spansk og engelsk.
En englænder fra Cumbria skriver: garanteret ikke mange cykelrytter, der har fået deres egen sang.
Spanske Le Velo Cafee skriver: sommerens sang.
Andre skiver MD Duo fra Thy going international.
De to spillemænd har joket med, om de nu skal indspille Vingegaard-sangen på engelsk.
- Men nu skal vi måske tage det seriøst, lyder det med et grin fra Dennis Kristensen.
La Vuelta 2023 indledes lørdag med holdtidskørsel som kan følges fra lørdag kl. 18.50 på TV2 sport X.
La Vuelta slutter 17. september.