(Fra venstre) Tobias Ernst, Noa Stender og Gustav Meltorn vandt publikumsprisen for filmen The Journey, der er et eksamensprojekt fra HF Cold Hawaii i Klitmøller. Foto: Calin Strajescu
Det sker

Unge gutter modtager pris for surffilm

Danske film vandt i weekenden to priser på nordjysk filmfestival

16. maj 2022 kl. 12:05

KLITMØLLER: 18 film med surf som udgangspunkt har i weekenden dystet om 10 priser ved Cold Hawaii Surf- & Filmfestival. De 18 film er udvalgt blandt 40 indsendte film fra hele verden.

Tre studerende på HF Cold Hawaii i Klitmøller løb med en publikumspris for deres kortfilm "The Journey", som er en del af et eksamensprojekt på deres uddannelse.

Filmen er lavet af Noa Stender, Tobias Ernst og Gustav Meltorn, og det var de unge prismodtageres engelsklærer, der opfordrede dem til at sende filmen ind til filmfestivalen.

Endnu en dansk film, med titlen "Where is the surf?", løb med prisen som Årets Bedste Kreative Kortfilm. Den internationale jury, bestående af Demi Taylor (Festivalchef London Surf Film Festival), Filminstruktør Magnus Sandvad Thorhauge (Filmmaskinen), Kulturiværksætter Angelina Owino og Filmfotograf Martin Sindal La Cour (Outwest Production), begrundede valget med ordene:

"Filmen indkapsler ånden bag surffilmproduktion og at det ikke behøver at handle om store kameraer, store eventyr eller store bølger. Det kan være en enkel og godt fortalt historie, som efterlader dig med en stor oplevelse rigere. ”Where is the Surf" gør netop det", lød det blandt andet fra juryen.

”Where is the surf?” omhandler to surfvenners jagt på bølger på de nordsjællandske strande.

Tilfreds festivalchef

Weekendens Cold Hawaii Surf- & Film Festival har haft en opadgående kurve siden starten for syv år siden, vurderer festivaldirektør Alicja Cupial:

- Vi er en nichefestival. Takket være en vedholdende støtte fra California Wines, Thisted Kommune og vores øvrige sponsorer, er det lykkes at rykke helt frem som en af de surffilmfestivaler, der betyder noget ude i verden. Vi er med til at sætte Thy på det kulturelle verdenskort og vi trækker folk til Thy en hel festivalweekend, siger hun.

Alicja Cupial fortæller, at organisationen bag festivalen, er i fuld gang med at udvikle den yderligere.

- Niveauet i år har været vanvittigt højt og publikum har været begejstret over at nå verden rundt igennem filmene. Publikum har både grædt og grinet. De har virkelig levet sig ind i filmene og været med i oppe højderne og nede i de bølgedale, surfing også bringer, siger festivaldirektøren.

Vinderne af Cold Hawaii Surf & Film Festival blev:

Best Sound Design: Re/Discover af Philipp Sigmund og Finn Springborn (GER)

Best Cinematography: Many Wonders af Ben Weiland og Elli Thor (USA)

Best Emerging Filmmaker: Swell af Lukasz Ratuski (POL)

Best Creative Short: Where is the Surf? af Sebastian Krogh (DK).

Best Creative Feature: Welcome to the Guesthouse af Shim Yo-han (KOR)

Best Short: Vona Dir af Clint Davis (TUR)

Best Feature: Ride The Wave af Martyn Robertson (UK)

Special Mention for surfing: Born Pacific af Nate Laverty (CAN)

Publikumspris featurefilm: Welcome to the Guesthouse af Shim Yo-han (KOR)

Publikumspris kortfilm: The Journey af Noa Stender, Tobias Ernst og Gustav Meltorn (DEN)

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu