Ved Hanstholms Roshagemole øst for havnen graves der, så det nye fiber kabel kan komme i land fra Kristianssand. Foto: Ole Iversen
Det sker

Tynde fibre går i land ved Hanstholm

Kapaciteten på det nye fiberkabel bliver i øvrigt ca. 288000 gigabyte eller 288 terabyte

27. juli 2021 kl. 11:07
Ved Hanstholms Roshagemole øst for havnen graves der, så det nye fiber kabel kan komme i land fra Kristianssand. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
En 500 meter lang rende ud i dybere vand blev også gravet, små et 127,4 meter langt multipurpose skib kan tage over og lægge de 120 km kabel. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Midt i august ankommer Havila Phoenix som skal spule det 120 km lang optiske fiberkabel minimum 80 cm. ned i ”trawlsikker dybde” tværs over Skagerak. Foto: Deepoceangroup.com. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

HANSTHOLM: Et optisk kabel på 192 tynde fibertråde skal øge datakapaciteten mellem Danmark og Norge for det norske net-firma Optibulk Skagerak AS.

Derfor er de tunge maskiner på arbejde i disse dage i strandkanten tæt ved Hanstholms gamle Roshagemole.

Her, hvor afstanden mellem de to lande er kortest, skal kablet gå i land.

- Gravemaskinen skal fuldende den 500 meter lange, én meter dybe rende, som ude på dybere vand er blevet gravet af uddybningsfartøjet. Men de sidste 40-50 meter ind mod stranden skal graves fra landsiden, da vanddybden her er under tre meter, fortæller Optibulks danske konsulent, Claus Nielsen, Charlottenlund, som følger anlægsarbejdet.

- I den 500 meter lange rende skal fiberkablet fra land lægges. Og midt i august måned kommer så det store multipurposeskibet Havila Phoenix som skal forbinde kablet fra land og spule de resterende 120 km fiberkabel minimum 80 cm ned i havbunden tværs over Skagerak, lyder det fra Claus Nielsen, der har stået for ansøgningen til Kystdirektoratet om tilladelsen til projektet.

En landledning fra rundkørslen i Hanstholm og ned til T-krydset ved Roshagemolen er allerede gravet ned.

Claus Nielsen fortæller videre, at ledningen fra stranden og op til T-krydset skal underbores, så der ikke bliver synlige tegn efter arbejdet ved stranden.

Selve linieføringen af kablet mellem Danmark og Norge er i øvrigt lagt, så ruten går uden om det gule rev og passerer således ikke Natura 2000-områder i dansk farvand.

Kapaciteten på det nye fiberkabel bliver i øvrigt ca. 288000 gigabyte eller 288 terabyte.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu