TV-stjernen helt tæt på: Emil har kurs mod fjerne Thy
Emil Midé Erichsen fortæller 19. april om sine oplevelser i et foredrag om hans tur til Arktis
THISTED: Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og forude venter knap 200 km i et af verdens mest baske og øde egne. De første forfrysninger har allerede sat sig i ansigtet, i fingrene og på fødderne.
- Jeg var mere på udebane end nogensinde før. Jeg har aldrig oplevet at være så langt fra en turkisblå ankerbugt og en svalende, tropisk vind over dækket på Havana, fortæller Emil Midé Erichsen.
Efter flere års planlægning drog Emil, hans brødre og far ud på en rejse i en iskold arktisk verden, som ingen af dem, før havde prøvet kræfter med. Det blev en rejse, hvor alt var nyt og skulle læres.
Men også en rejse med plads til at kigge tilbage i tiden, og med ro til at reflektere over sit eget liv. Tanker om hvordan man får livets store puslespil til at gå op, og får sine drømme til at blive til virkelighed.
Nu kommer Emil til Thisted med foredraget "Et Arktisk Eventyr", hvor han vil tage tilhørerne med bag om programmerne og dele ud af de mange historier og tanker, der ikke blev plads til på TV.
Emil vil fortælle om endeløse lange dage på ski, med tunge pulke på slæb i en verdens mest ugæstfrie og uberørte egne.
På spørgsmålet om hvad der var den vildeste oplevelse, tøver Emil ikke og svarer med et grin:
- Det var at vi overlevede. Mange dage var lå temperaturen på minus 25-30 grader, og når det så blæser samtidig, er chillfaktoren omkring minus 55 grader. Det er vel omkring 3 gange så koldt som hjemme i kummefryseren, siger Emil og tilføjer med et grin,
- Og så er Svalbard jo en øgruppe befolket af 3500 sultne isbjørne.
- Men målet med rejsen var jo ikke at bevise, at vi kunne. Vi tog afsted for at opleve en verden, som er på vej til at forsvinde, forklarer Emil.
Foredraget kan opleves 19. April i Thisted Musikteater.