Tre dage på hesteryg: Guidet tur gennem Nationalparken
All inclusive, og med rå luksus. Ridning på gode islandske heste, skønt terræn, lækker mad og levende fortællinger om Nationalpark Thy.
Oplev Danmarks eneste vildmark til hest - og uden at skulle tænke på, hvordan du finder vej, hvordan du får transporteret din bagage, hvor du skal sove, indkøb og hvor du skal spise.
Hele turen, der er på cirka 80 km, foregår på veltrænede islandske heste, der alle tölter stabilt.
Birger Eskildsen er guide for rytterne, og fortæller undervejs om Nationalpark Thys karakter og de helt særlige naturoplevelser, som området byder på.
I løbet af de tre dage præsenteres du for nogle af områdets kulinariske specialiteter.
Turen er for øvede ryttere.
Hvornår? Tirsdag den 29. til torsdag den 31. august kl. 14-14
Hvor? Fruegårdsvej 3, Bedsted, Thy