Thy Race arrangerer igen et forhindringsløb 2. påskedag 18. april kl. 10, som foregår på Langbjerggård lejrskole i Vilsund. Privatfoto
Det sker

Thy Mud Race klar i påsken

Det vilde forhindringsløb på Langbjerggård lejrskole i Vilsund vender tilbage 18. april 2022

08. december 2021 kl. 14:52
Der er mulighed for at vælge forskellige heats efter hvilket niveau man føler, passer. Privatfoto
Løbet er for alle, lige fra pigegruppen og familien til motionisten og eliten. Privatfoto

VILSUND: Thy Race arrangerer igen et forhindringsløb 2. påskedag 18. april kl. 10, som foregår på Langbjerggård lejrskole i Vilsund.

Her bliver der mulighed for at vælge forskellige heats efter hvilket niveau man føler, passer.

Man kan også vælge at løbe fire km med 12 forhindringer og otte km med 24 forhindringer, så man får brugt hele kroppen.

Løbet er for alle, lige fra pigegruppen og familien til motionisten og eliten.

Der vil værre elektronisk tidtagning på alle, så deltagerne kan sammenligne hinandens tider.

Man kan vælge mellem:

- Familie heat, her kan I følges af eller af holde interne konkurrencer, her er der ingen tidspres og nydes som en ren oplevelse

- Viking heat, hvor du er motiveret, kan lide udfordringer og er klar til kamp – som en ægte viking

- Go hard heat, her er du meget konkurrenceminded, løber stærkt og her finder vi en vinder.

Det bliver helt sikkert et spændende og udfordrende løb med naturlige og skabte forhindringer, der gør det sjovt, vildt og hårdt og hvor alle sanser bliver påvirket.

- For at afslutte den gode oplevelse på en god måde, vil der efterfølgende inklusiv i prisen være mulighed for lækker mad og bad på Langbjerggård lejrskole, fortæller arrangør Flemming Søvndal Nielsen, Thy Race.

Hvis man køber billet før 1. januar er prisen for voksne 200 kroner inkl. løbet, mudder, beskidt tøj, bad og mad. Børn (10-16 år) betaler 100 kroner.

Efter 1. januar 2022 er prisen 250 kroner for voksne og 130 kroner for børn.

Tilmeldingen åbner fredag 10. december på www.thyrace.dk

Nyeste