Billede beskrivelse

Thy Bueskyttelaug inviterer til Buernes dag

Det foregår søndag 6. september ved skyttecentret i Næstrup

30. august 2020 kl. 08.15

THY-HANNÆS: Thy Bueskyttelaug byder alle velkomne til det årlige Buernes dag-arrangement søndag 6. september kl. 12-15 ved Næstrup Skyttecenter. Her er der mulighed for at prøve bueskydning og 3D-bueskydning, der defineres ved, at man på en gåtur i naturen skyder efter 3D-figurer af falske, men naturtro dyr. Her kan man eks. skyde efter krondyr eller hjorte rundt om i naturen.

- Bueskydning er en sport, mange måske forbinder med store stævner, hvor den danske elite brillerer med koncentration og millimeterpræcise skud og igen, igen rammer det gule centrum af skiven, men der er altså også mere til bueskydning. For langt hen ad vejen er det også Combat Archery, hvor man er iklædt sikkerhedsudstyr og skyder med rollespilspile mod hinandens hold. Her handler det om, at være hurtig til at skyde, have overblik over spillet og kondition til at lave hurtige, løbende angreb mod det andet hold, fortæller Lars Christian Adrados, der er formand for Thy Bueskyttelaug.

Bueskydning kan også være fascinationen ved at bygge sin egen bue eller lave sine egne super seje pile, siger han om så konkret om Buernes dag:

- I Thy Bueskyttelaug favner vi det hele, og på Buernes dag kan man bl.a. prøve traditionel bueskydning med hjælp fra vores erfarne instruktører. Dertil kan man prøve Combat Archery under vejledning af nogle skytter fra vores danmarksmesterhold.

Man kan også se på Thy Bueskyttelaugs mange, spændende buer, så man kan få en forståelse for buens tidslinje og på, hvilken indvirkningen buen har haft på vores verden, både som sportsredskab og som våben.

Thy Bueskyttelaugs arrangement er støttet af DGI og DIFs sommerpulje. Bueskyttelauget har dog førhen også haft godt af sommerpuljens støtte til flere event.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste