Billede beskrivelse

Thisted indtages af legesyge børn, veteranbiler og god musik

05. juli 2024 kl. 14.00

THISTED: Sommeren igennem byder Thisted By på sommersjov for hele familien, og selvfølgelig også i den kommende uge, hvor den 500-års jubilæumspyntede by er klar til at tage imod lokale samt vores sommergæster.

Mandag den 8. juli er MONDAY FUNDAY, hvor Festjyden byder på masser af sjove aktiviteter for børnene på Store Torv, bl.a. hoppeborge og morskabsmaskiner, ligesom der vil være mulighed for at købe snacks.

På livescenen kan man opleve Teodor, der spiller kl. 15.00-17.00. Teodor spiller klassiske numre, hentet fra 50'erne til dagens nyere musik. Genren er pop, rock, country og blues, samt lidt jazz og folkemusik.

Torsdag eftermiddag kan man nyde alle de flotte veteranbiler fra Thy Veteranbilklub.

Billede beskrivelse

Fredag optræder Max Wolff på scenen på Store Torv kl. 15.00-18.00. Max Wolff har gennem de sidste tre årtier mødt publikum herhjemme og i udlandet med sin egen spillestil af bl.a. blues, folk og jazz, der fører tankerne tilbage til guitarheltene fra 60'erne og 70'erne.

Man kan se alle sommerens arrangementer på ThistedBy's hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste