Billede beskrivelse

Teaterkredse i samarbejde: Præsenterer kæmpe forestilling

18. april 2022 kl. 10.00

Fredag 29. april er Thisted og Morsø teaterkredse i samarbejde med Holstebro og Skive, når Den Jyske Opera og Aalborg Symfoniorkester i Skive blænder op for Proformaægteskab og ægte kærlighed i Franz Lehárs fest af en operette.

Franz Lehár fortryller os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det. Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera sin 75 års fødselsdag med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt.

Den berømte operasangerinde Angèle kan ikke gifte sig med Fyrst Basil Basilowitsch på grund af sin manglende titel. For at løse dette problem arrangerer Basilowitsch, at den fattige Grev René bliver gift med en kvinde (altså Angèle), hvis ansigt han ikke må se – og samtidig accepterer skilsmisse efter 3 måneder. Som belønning får Grev René en halv million francs. Under vielsen er brudeparret adskilt af et maleri og vielsesringene udveksles uden, at de ser hinanden. Måneder efter møder Angèle og Grev René tilfældigt hinanden og tiltrækkes med det samme. Fyrst Basilowitsch opdager deres gensidige interesse og bliver nervøs; især da hans tidligere forlovede Kokozow er på vej. Men det er for sent: Kokozow ankommer, hævder sin ret til ægteskab og Fyrst Basilowitsch må overgive sig. Angèle og Grev René bekender deres kærlighed – og kan forblive gift…

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste