Billede beskrivelse

Svøm med delfin-damer og tag til kokketræf på havnen - Hanstholm går helt i fisk

22. august 2023 kl. 12.01
Opdateret 24. august 2023 kl. 08.54

For fjerde år åbner Hanstholm Havn sine hellige haller op og viser alle herlighederne frem.

Igen i år bliver man forkælet med oplevelser fra de forskellige køkkener, der formidler alt det gode, man kan med en fisk. 

Der vil være mulighed for dem, der ikke altid har stor succes med fisk, at komme med på små hold og lære enten at filetere en fisk, pande stege en fisk eller lære hvordan en fisk skal håndteres over bål. 

- Det er jo ikke os alle, der er vokset op med en fisker tæt på, siger arrangøren Mai Manaa og erkender, at hun selv har skrevet sig på holdet, hvor hun kan lære at stege en fisk, uden at den bliver stegt i smadder.

Formålet med Fisken på disken er komme tættere på vores råvare, der er lige ved siden af os. Samtidigt med at kunne vise vores havneerhverv og by frem. Vores historie af Hanstholm. Samarbejde mellem by og havn.

- Med dette event, vil vi også gerne vise vores by frem, og det kan være svært for nogen, at navigere i en by, hvor alting ikke ligger på en gågade. Vi er gået sammen med byen og lavet et kæmpe program, hvor man kan opleve hvad hele Hanstholm også kan,  siger arrangøren Mai Manaa.

Morgenbadning

Du kan opleve morgenbadning med Delfin-damerne, der passer på dig, hotspot surfvandring fra den lokale surfklub, der peger ud, hvorfor og hvor de gode spots er og historierne der til, og Bunkermuseum Hanstholm stiller alle deres bedste guider til rådighed. 

Og på en af turene tager de dig i hånden og guider dig i Olsen Bandens fodspor. 

Hanstholm Fyr viser fyrets historie, og byens hjertet Bytorvet aka shoppingcenter holder legendarisk efterfest om lørdagen. 

Fællesspisning

For fisken, for folket, for festen. I år prøver vi et nyt koncept af. ”Fisk Galore”. 

Lad os spise aftensmad sammen. I kaos, i kærlighed, i røg og i saltvand. Fra kl. 18:00 – 20:00 fredag og lørdag gearer køkkener og kokkene om til aftensmad. Du kan købe dig et armbånd og så kan du gå på opdagelse som den fiske-begejstret type du er - eller nu bliver.

- Det bliver sindssygt sjovt – en aften uden menu. Vi ved ikke, hvornår maden er klar – Kokkene råber, når den er klar. Vi ved heller ikke, hvor vi skal sidde henne – Vi råber ”kom og sid her”. Det bliver virkelig en fest for folket, siger arrangør Mai Manaa.

Det, der er helt sikkert, er dog, at der øl i hanerne, fisk på menuen, du får en tallerken og 5 kokke i deres køkkener, der er helt skarpe på at imponere sokkerne af dig.

Dette er et kokketræf som ingen anden. Streetfood på Hanstholm’sk. 

På skoleskemaet

Future Fish Fredag er de nordjyske kommuners skoler og ungdom inviteret med deres klasser til at komme indenfor til en undervisningsfestival, hvor de skal dykke ned i havet, fiskeri og havnens verden og muligheder. 

En dag der bliver fyldt med viden, workshop og mesterlæring.

Bag Future Fish er det firmaet Krog Nobis ved Marie Mejlhede, der igennem flere år har haft til formål at sætte fiskeriet på skoleskemaet. 

Fiskekonkurrence

Igen i år inviteres lystfiskeren med til at fiske ved havnemolen i Hanstholm i samarbejde med Fishing Thyland. Du kan også være med lørdag den 9. september fra kl. 10.00 – 14.00. Ligesom sidste år, er det en familievenlig konkurrence. For nybegynderen og den garvede og dem midt imellem. Vi skal hygge os sammen, derfor er der indrettet et område til lystfiskerne. Et Tailgating område, et område med bagagemarked, hvor der er mulighed for at komme og lære binde fluer, købe brugt grej og formidling

og mulighed for at se, røre de fisk der findes i vores havn.

Der åbnes for bassin 1-2-3 og der gives præmier som sidste år, til den første fanget fisk, den største fisk, til den yngste og den ældste fisker. Og til den med is i maven, til den sidste. Det kræver tilmelding. Se mere på www.fiskenpådisken.nu

Fisken på disken 2023, 8. – 10. september. Fredag fra kl. 16.00 – 22.00, lørdag fra kl. 10.00 – 22.00, søndag fra kl. 10.00 – 16.00

Pris: Adgangen er gratis. Læs mere på Fiskenpådisken.nu

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste