Shelterklubbens sommertur går i år til Lodbjerg Fyr. Sommerturen i 2020 gik til Holstebro, hvor folk i alle aldre deltog. Privatfoto
Det sker

Stolt thybo klar til at vise hjemegnen frem: Sommertur med Shelterklubben i Nationalpark Thy

- Vi vil gerne give folk en oplevelse, der giver så meget selvtillid, at de alene eller samme med andre kan komme ud og nyde naturen, siger bestyrelsesformand

26. maj 2021 kl. 07:00

LODBJERG: Shelterpladsen ved Lodbjerg Fyr danner i år rammen for Shelterklubbens sommertur, der finder sted i uge 30.

Foreningen, der har specialiseret sig i at lave shelterture, som er nemme at gå til for alle, tager sig af alle forberedelserne til turen, fortæller bestyrelsesformand Line Kudahl fra Thisted.

- Vi hjælper deltagerne med at lære, hvordan man er i naturen, og hvordan man er på sheltertur, eksempelvis hvordan man undgår at fryse om natten, eller hvordan man laver mad på bål, siger Line Kudahl, der ser frem til rammerne ved Lodbjerg Fyr.

- Shelterpladsen ved Lodbjerg Fyr er det lækreste, man kan komme i nærheden af og med hele Nationalpark Thy her. Jeg er jo en stolt thybo, så jeg vil gerne vise min hjemegn frem, siger hun.

Aftensmaden forberedes i fællesskab på sommertur. Privatfoto

Line Kudahl fortæller, at sommerturen med Shelterklubben er for alle. Sidste års sommertur i Holstebro var med både helt unge mennesker, børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn fra hele landet.

En del af tanken med Shelterklubbens sommertur er at skabe relationer på kryds og tværs, og at få nogen af dem, der normalt ikke tager på tur i naturen, afsted.

- Vi vil gerne give folk en oplevelse, der giver så meget selvtillid, at de alene eller samme med andre kan komme ud og nyde naturen. Vi lægger meget vægt på, at der også er plads til fysiske og psykiske udfordringer. Man skal bare være selvhjulpen i forhold til eksempelvis toiletbesøg, siger Line Kudahl.

Sommerturen kræver tilmelding på forhånd.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu