Stenbjergdagen fejrer 50-årsjubilæum: Stor fiskebuffet og kagebord
Deltag i den årlige Stenbjergdag, hvor der i Fiskepakhuset på Landingspladsen serveres en overdådig fiskebuffet, som nydes med kolde øl, vand og vin samt lokal kryddersnaps, få hundrede meter fra Æ Haw (max 300 personer).
Tilkøb kaffe og kage fra det store kagebord. Bandet Hula Hula underholder ca. kl. 14:30 med hele "Bamses" store musikkatalog af fantastiske sange - hvem kan ikke synge med på "I en lille båd der gynger"?
Kom og oplev naturen, Vesterhavet og et af de sidste oprindelige og næsten uberørte fiskerlejer på den jyske vestkyst. Gode parkeringsforhold & toiletter.
Hvornår? Lørdag den 8. juli kl. 12
Hvor? Stenbjerg Landingsplads, Snedsted